Firmaprofil

Om Jøni Aabybro​

Jøni blev stiftet i 1972 af Poul Verner Jørgensen og Christian Hoven Nielsen, og firmanavnet er en kombination af de to efternavne.  I starten var firmaet koncentreret om reparation og opbygning lastbiler i Aabybro, da der ikke pt var nogle muligheder for de lokale vognmænd. I 1976 flyttede Jøni ud i nybyggeri, da der var behov for mere plads at bolte sig på og mere personale blev ansat.

Det store spring med produktion af container skete i 1983 hvor de fik en ordre på flere hundrede styk og hvor de på et tidspunkt var der 30 personer ansat. De overtog i 1988 daværende Sæby Vognfabrik, som blev en underafdeling af Jøni. Allerede dengang var opfindsomheden stor og skabte løsninger som kunne opfylde vognmanden behov. De løsninger som blev udtænkt dengang, er stadigvæk gangbare og giver vognmanden en bedre hverdag og indtjening. Her kan nævnes glasfibersider til kølekasser, jumbotrailer til sodavandsfabrikken Salum-Houlbjerg, dobbeltdækker til grisetransport, trækkertip og specielle affaldscontainer.

Året 2003 blev vendepunktet, da Jøni blev solgt til Jan Villadsen og Jan Nyrup Jensen og Poul Verner fortsatte i firmaet som direktør hvorefter han 2 år senere blev pensionist. Jan og Jan driver i dag virksomheden og deres opfindsomhed har givet nye produkter og kunder. De har udviklet transportløsninger til asfaltindustrien, entreprenørbranchen og plastcontainer til fisketransport, opbevaring af muslinger mv. I samme Jøni ånd er opfindsomheden og kreativitet stor og kunders behov bliver opfyldt. Jøni følger tiden og udvikler for tiden produkter til bekæmpelse og sikker transport af brande i el/hybridbiler.

Det er sådan som fra starten af, at kunder kontakter Jøni og spørger:  Kan man det?

Ring til os 98241911 for en snak om jeres næste projekt !

​HOLD DEM TIL JØNI’S PRODUKTER – DE HOLDER TIL DEM​