EV Firefighter
Brandslukning af elbiler
Der er omkring 78.000 elbiler i Danmark, og regeringen har sat en ambition om, at der skal komme mange flere i løbet af de kommende år. Men der er et problem med elbilerne, hvor der er behov for en løsning – nemlig brand i Lithium-ion batterierne i elbilerne. Denne brand udleder nemlig en enorm giftig røg, der gør, at brandmænd ikke må være i nærheden af elbiler i brand i mere end 10 minutter ad gangen. Der er altså brug for en måde, hvorpå man kan slukke branden i elbiler på en nemmere og mere sikker måde – og det er lige præcis her, vores brandslukning kommer ind i billedet.
Hvert år er der omkring 1.600 bilbrande i Danmark, og en stigende andel er elbiler. Sikkerhedsudfordringen ved disse bilbrande er stor, og derfor er der behov for lette mobile anlæg, der hurtigt og sikkert kan bruges til at inddæmme og slukke branden. Vi har udviklet flere mobile slukningsenheder, der kan skubbes ind under en brændende elbil og dermed inddæmme branden.
Video 2 – FF241-215Video 1 – FF241-215Video 1 – FF126-137
Perfekt til begrænset plads
Vi har et stort fokus på brandslukning på færger og brandslukning i P-huse. Vores lette mobile anlæg kan altså placeres og fungerer som brandslukning på eksempelvis færger og i p-huse. Da pladsen er begrænset ved parkering og pladsen omkring bilen på færger, skal udstyret være nemt og hurtigt at indsætte. Netop derfor er det også essentielt at fokusere på bæredygtige løsninger på brandslukning på færger og brandslukning i P-huse, hvor der ikke er meget plads at arbejde på, og branden hurtigt kan komme ud af kontrol.
Vores enhed er udstyret med dyser nedefra og fra siderne, og er udviklet med inspiration fra vores EV-brandslukningscontainer. Vores enhed kan placeres i alle P-huse i Danmark, og den kan medbringes af beredskabet og tages med til brande f.eks. på landeveje eller til brandslukning på færger.
Det er enormt vigtigt, at vi finder den bedste løsning på, hvordan vi lettest og mest sikkert kan slukke brande i elbiler. Vores brandslukningsudstyr kan hjælpe brandmændene med at inddæmme brandene og fungerer som sikkerhedsforanstaltninger til brandslukning på færger og brandslukning i p-huse.